Live Webcams in Adel

Adel er betegnelsen for den højeste samfundsklasse i et land og har historisk været kendetegnet ved nedarvet rang, jordbesiddelse, privilegier og særlige forpligtelser. Adelige ordninger har eksisteret gennem mange århundreder i en lang række civilisationer, blandt andet hos egypterne, inderne, araberne og i Romerriget. Ordet er sprogligt beslægtet med begrebet odel, der betyder arvegods. I Rom udgjorde først patricierne og senere, i den sene republik, nobiliteten en fødselsadel, hvis magtgrundlag beroede på jordbesiddelse og monopol på embeder. I den tidlige middelalder udvikledes administrative og militære embeder, som under feudalismen blev arvelige, herunder hertug, greve, markgreve og vicegreve (vicomte). Mod tildeling af len og skattefrihed var adelen forpligtet til at stille tungt rytteri, det vil sige riddere, til rådighed, når kongen krævede det. I senmiddelalderen blev adelens militære monopol imidlertid svækket, fordi borgerskabets skattebetaling satte kongemagten i stand til at udruste lejesoldater samt fodfolk bevæbnet med langbuer og senere skydevåben, som ridderne stod værgeløse overfor. I de fleste stater forblev adelskab dog, sammen med retten til våbenskjold inden for heraldikken, en forudsætning for at nå de højere officergrader i den kongelige hær.